Forsiden
Læs dagligt relevante nyheder omkring emballage, mærkning og pakning på vores søstersite:
PACKobserver.dk
31.10.11: Brau Beviale 2011 finder sted i dagene 9-11. november i Nürnberg i Tyskland, og her vil godt 1.300 udstillere informere de forventede 32.000 besøgende om nyudviklinger og forbedringer inden for drikkevarernes råmaterialer, teknologier, logistik og marketing. Men Brau Beviale fremhæves også som et forum, hvor der kan udveksles synspunkter på internationalt niveau angående udviklinger på de globale drikkevaremarkeder og tages skridt til grundige forberedelser til investeringsbeslutninger.
Læs mere
27.10.11: Kim Munk (45 år) er netop udnævnt til administrerende direktør hos KiMs pr. 1. december 2011. Han tiltræder jobbet som administrerende direktør den 1. december, hvor den tidligere direktør, Carsten Hänel, begynder i sit nye job som administrerende direktør for Carlsberg Danmark, og i den forbindelse sker der i øvrigt en ledelsesmæssig rokade i virksomheden.
01.11.11: Hver dag kasseres gode, friske grøntsager hos de danske grøntavlere. Grøntsagerne fejler ingenting, men smides ud af den simple årsag, at de ikke har den rette størrelse for at komme til salg i de danske supermarkeder. Det påpeger discountkæden REMA 1000, der er gået ind i kampen mod det man kalder det ”skjulte madspild” i produktionen ved at indføre vægtafregning på udvalgte grøntsager.
01.11.11: Sydamerikanske chokoladeproducenter er netop nu ved at blive introduceret for et nyt alternativ til mælketørstof i Sydamerika. Der er tale om pulverpermeatet Variolac 850 fra Arla Foods Ingredients, der oplyses at have en høj sensorisk kvalitet og lav pris, og de første producenter, der har prøvet det, oplyses at kunne lide, hvad de så.
27.10.11: Ingrediensvirksomheden Chr. Hansens nye DVS SafeIT sortiment af kulturer til oste af feta-typen stiller lækker smag og konsistens i udsigt sammen med en stærk robusthed over for bakteriofager samt længere holdbarhedsperioder.
01.11.11: Det er mange forskellige faktorer, som påvirker, hvor mør og saftig bøffen bliver. En af de vigtigste er, hvordan musklerne er blevet behandlet efter slagtning. Jo mere proteinerne nedbrydes, desto mørere bliver kødet. Det viser nyeste norske forskning.
01.11.11: EU-rapport om fordele/ulemper ved at sætte miljømærket EU-blomsten på fødevarer sår ifølge Økologisk Landsforening tvivl om effekten. Foreningen understreger, at EU når længere på miljøområdet ved at satse på reglerne bag EU's økologimærke.
01.11.11: I kommende uge lancerer Schulstad et nyt økologisk rugbrød fra sin Levebrødsserie. Rugbrødet er udviklet til Forskningscenter OPUS ved Københavns Universitet, der arbejder for at øge danskernes trivsel, udvikling og sundhed gennem udviklingen af en sund, velsmagende og bæredygtig Ny Nordisk Hverdagsmad.